Generhvervelse af kørekort

​Hvis du har fået frakendt din førerret ubetinget, skal du aflægge en kontrollerende køreprøve i ​henhold til Færdselslovens §60, stk. 2. Ved at bestå denne, generhverver du din førerret.

Du kan påbegynde undervisningen tidligst tre måneder før din frakendelsesperiode udløber, og ​tidligst gå op til køreprøven en måned før frakendelsesperiodens ophør.

Din Min Trafikskole på Amager giver dig de bedste forudsætninger for fornyelse af kørekort, og gør det lettere for dig at bestå den kontrollerende køreprøve. Vi har også gode priser, så det ikke skal koste dig dyrt at få generhvervelse af kørekort.

Hvad er betingelserne for fornyelse af kørekort?

For at generhverve og forny dit kørekort skal du op til både en teoretisk og praktisk prøve. Disse skal bestås i senest andet forsøg, hvis du ikke skal miste de evt. ekstra kategorier, du før havde på dit kørekort.

Hvis det er mere end tre år siden, du fik frakendt dit kørekort, får du kun kørekort til den kategori, som du aflægger prøve til. Du skal altså op til nye prøver i de øvrige kategorier, du før ​havde erhvervet, hvis du ønsker at generhverve dem.

Det er ikke lovkrav, at du deltager i teoretisk og praktisk undervisning, inden du går til den kontrollerende prøve, men vi anbefaler, at du får repeteret din teoretiske viden og praktiske egenskaber inden, så du har størst mulighed for at bestå prøverne og dermed opnå generhvervelse af dit kørekort. Det kan nemlig være mange år siden, du oprindeligt har fået kørekort, og derfor kan du have glemt mange regler.

 

Hvad koster det at forny kørekort?

Du kan læse mere om vores priser her – kig under generhvervelsespakken, hvor vi har samlet alle de nødvendige elementer af generhvervelse af​ kørekort for dig, så det er nemt og overskueligt, når du skal til at gå i gang. Vi tilbyder rigtig gode priser til dig, der har mistet kørekort af den ene eller anden grund.

Kontakt os for fornyelse af kørekort

Ønsker du yderligere informationer vedr. fornyelse af kørekort? Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du vil vide mere, fx om priser eller betingelser. Vi kan kontaktes på tlf.: 70 23 00 70 eller via vores e-mail info@dinmintrafik.dk. Du kan også henvende dig gennem kontaktformularen på siden.